Projektleder

/AAES/DK/Billeder_stillingsopslag/Wallpaper_Always%20growing%20(1).jpg

Projektleder - Jylland/Fyn ASSA ABLOY Entrance Systems er markedsledende leverandør af komplette automatiske indgangsløsninger, varmetæpper samt port- og dockingløsninger.

Drømmer du om at være en del af et team, hvor vi altid bestræber os på at skabe de bedste kundeoplevelser? Kan du igangsætte, koordinere og styre projekter lige fra materialebestilling til færdig installation? - til vores afdeling inden for automatiske døre søger vi netop nu en proaktiv projektleder, der kan beherske en bred opgaveportefølje og trives i en hverdag med fart over feltet.  ASSA ABLOY Entrance Systems sælger og servicere hver dag komplette automatiske indgangsløsninger til vores kunder i hele Danmark. Indgangsløsninger der indeholder alt fra svingdørsautomatikker, skydedørssystemer, karruseller og varmetæpper. 

 

Du er vores ambassadør on-site, der formår at igangsætte, koordinere og styre projekter
Som vores nye projektleder vil du have ansvaret for det hele projekt lige fra bestilling til den færdige installation hos kunden. Du kommer med et stærkt kundefokus og stræber altid efter, at skabe de bedste kundeoplevelser og et ensartet serviceniveau for alle. Afgørende er; at du finder værdi og balance i dels at være til stede for og ude ved kunden on-site, men ligeledes trives i arbejdet med kvalitetssikring, projekt-dokumentation, daglig planlægning og deltagelse i interne som eksterne byggemøder. 
I det daglige vil du referere til Installationschefen og bliver en del af et kompetent projektteam bestående af én projektleder på Sjælland, én projektassistent og én projektkoordinator. Med afsæt i egen bopæl skal du selvstændigt planlægge og udføre dine daglige opgaver - du vil få ansvaret for vores projekter i Jylland og på Fyn.

Vi ønsker vores nye kollega succes i stillingen, derfor er det vigtigt at du: 
- Er struktureret, har et godt overblik og er handlekraftig
- Kan skabe faglig indsigt og forståelse for projektopgaven
- Arbejder godt selvstændigt og er selvkørende
- Indeholder masser af energi og vedholdenhed
- Har forståelse for tekniske komplekse produkter og byggebranchen
- Har erfaring med projektledelse/koordinering
- Har en relevant baggrund som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør eller projektleder.

Opgaverne er mange men lyder blandt således:
- Igangsætte, koordinere og styrer projekter lige fra materialebestilling til installation
- Styre og koordinere leverancer til site
- Facilitere og deltage aktivt i byggemøder internt som eksternt
- Tilsikre god økonomi i projektet
- Være vores ambassadør on-site
- Have kontakt til kunder og underleverandører
- Udarbejde projektdokumentation og lave kvalitetssikring
- Selvstændigt planlægge og drive projektet.

 

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse samt 1-3 års erfaring fra tilsvarende job. Vi forventer ikke at du ved alt om vores produktsortiment, men at du er nysgerrig og ferm til at tilegne dig teknisk viden i et højt tempo. Derudover er du lidt af en haj til IT - taler og skriver engelsk flydende. 

 

Fælles indsats og et velfungerende teamwork som nøglen til succes  
Du tilbydes et spændende og udadvendt job i en stor international organisation. Vi er ambitiøse og klæder dig selvfølgelig på til at varetage arbejdet som projektleder hos os, så du kender dine rammer. Din direkte pendant vil være vores dygtige projektleder på Sjælland, der står klar til at give dig en god start og guide dig i den helt rigtige retning. Med et stræk fællesskab i ryggen og dedikerede kollegaer vil du altså hurtigt opleve at hjælpen aldrig er langt væk. Du bliver en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden og gerne giver den en ekstra skalle for at skabe de bedste resultater. 

 

Ansøgning og yderligere information
Vi glæder os til at modtage et CV og en motiveret ansøgning fra dig, hvor du fortæller os lidt mere om hvordan du vil bidrage og gøre en forskel for projektteamet. 
Sidder du tilbage med spørgsmål til stillingen, er du mere en velkommen til at kontakte Nicholas Németh på tlf.: +46 706 48 15 35 eller Jens Hasemann på tlf.: +45 22 24 54 10.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte Betinna Jensen på tlf.: +45 20 87 70 76. 

Vi behandler løbende ansøgninger, og derfor lukker vi for ansøgninger, når vi har fundet den helt rigtige profil. 

ANSØG 

 

We are the ASSA ABLOY Group
Our people have made us the global leader in access solutions. In return, we open doors for them wherever they go. With nearly 50,000 colleagues in more than 70 different countries, we help billions of people experience a more open world. Our innovations make all sorts of spaces – physical and virtual – safer, more secure, and easier to access.

As an employer, we value results – not titles, or backgrounds. We empower our people to build their career around their aspirations and our ambitions – supporting them with regular feedback, training, and development opportunities. Our colleagues think broadly about where they can make the most impact, and we encourage them to grow their role locally, regionally, or even internationally.

As we welcome new people on board, it’s important to us to have diverse, inclusive teams, and we value different perspectives and experiences.