ASSA ABLOY Entrance Systems og LG Electronics Inc. underskriver en samarbejdsaftale vedr. udvikling af en ny transparent automatisk OLED-skydedør.

/AAES/DK/Nyheder/ASSA%20ABLOY_LG_OLED%20Sliding%20Door.png

ASSA ABLOY Entrance Systems har annonceret en samarbejdsaftale med LG Electronics Inc. (LG), som er den førende virksomhed inden for forbrugerelektronik til avancerede skærmenheder, husholdningsapparater og multimedieprodukter, om udvikling af en automatisk skydedør af høj kvalitet, der er udstyret med LG's transparente digitale OLED-teknologi.

Den officielle underskrivning af samarbejdsaftalen fandt sted den 8. december 2020.

I henhold til samarbejdsaftalen skal ASSA ABLOY Entrance Systems og LG arbejde sammen om at levere en innovativ løsning, der er den første af sin slags – en transparent automatisk OLED-skydedør. Aftalen består i at kombinere LG's brancheførende OLED-skærmteknologi med ASSA ABLOY's bedst sælgende automatiske skydedøre.

"Det sikrer ikke blot praktisk, berøringsfri og automatiseret adgang," siger Mikael Carleson, President Pedestrian Door Solutions. "Det giver også high-end-detailhandlere, kommercielle bygninger og store virksomheder nye muligheder for at vise reklamer, kommunikation og hilsner til kunder, besøgende eller medarbejdere, der kommer ind og ud af en bygning eller et område."

De nye automatiserede glasskydedøre fra ASSA ABLOY har digitale skilte indbygget i glasdørene og kan fremvise billeder og videoer i høj opløsning. I dørene kombineres LG's transparente OLED-skilte (model 55EW5G) og SuperSign-løsning for at sikre integreret indholdsstyring. Da dørene er mere transparente end tilsvarende LCD-skærme, passer de ind i deres omgivelser på en problemfri og naturlig måde ved at gengive nøjagtige farver med exceptionel klarhed og høj kontrast. Produktet har også enestående holdbarhed og forbedret sikkerhed pga. det robuste design med hærdet glas. 

"Innovation er hjertet i alt, hvad vi gør," siger Christopher Norbye, Executive Vice President og Head of Entrance Systems Division. "Jeg er meget stolt af, at vi sammen med LG kan tilbyde vores kunder dette banebrydende produkt med den nye transparente automatiske OLED-skydedør. Det sikrer, at vores kunder er på forkant, da de får en fantastisk ny løsning, hvad angår tilpasning af brand- og kundeoplevelser."


Hvis du vil have flere oplysninger, bedes du kontakte:

Rogier Verwer, Commercial Director Sliding Door Solutions, tlf.: +46 (0)73 808 5458
Mikael Carleson, President Pedestrian Door Solutions, tlf.: +46 (0)73 805 8015

Hvis du gerne vil aftale et interview eller har brug for yderligere oplysninger, bedes du kontakte pressoffice.pds@assaabloy.com