vores historie | ASSA ABLOY Entrance Systems

Vores historie

ASSA ABLOY-koncernen blev dannet i 1994 ved en fusion mellem to førende leverandører af låse og sikkerhedsløsninger, svenske ASSA og finske ABLOY. ASSA ABLOY er siden vokset og har udvidet sortimentet i retning af portåbnings- og automatiserede indgangsløsninger. Divisionen Entrance Systems blev etableret i 2006.

Kernen i ASSA ABLOY Entrance Systems er en bred og omfattende erfaring med automatiserede indgangsløsninger, et væld af ekspertise og en stærk tradition for gennemprøvede løsninger. Opkøb af kendte globale varemærker som Besam, Crawford, Albany og Megadoor har gjort ASSA ABLOY-familien i stand til at sætte branchestandarden for sikkerhed, adgangskontrol og praktiske løsninger, hvilket har sikret koncernen stor succes og navnegenkendelse i markedet.

  • I en årrække er disse varemærker konsekvent blevet knyttet sammen med ASSA ABLOY-brandet, og i 2017 blev virksomhedernes kollektive viden og ressourcer samlet under navnet ASSA ABLOY.
  • Besam blev en del af ASSA ABLOY Group i 2002. Virksomheden blev grundlagt i 1962 og udviklede automatiske døre og porte til sundhedssektoren; der blev hurtigt udvidet til andre sektorer som detailhandel og transport.'
  • Crawford blev en del af ASSA ABLOY Group i 2011. Crawford startede oprindeligt med at fremstille garageporte og begyndte allerede i 1950'erne at fokusere på industriporte og læsserampeudstyr. Anvendelsesområder omfatter distribution, logistik og produktion.
  • Megadoor sluttede sig til ASSA ABLOY Group i 2011. Den første Megadoor lodrette port med dug blev udviklet i 1973 som en port til tørreovne til skovbrug og blev snart videreudviklet til minedrift, værfter og luftfart.
  • Albany blev en del af ASSA ABLOY Group i 2012. Albany præsenterede verdens første hurtigport med portdug i 1968 og har siden udviklet hurtigtgående porte til en lang række sektorer, herunder produktion, minedrift og renrum.