Søg uopfordret som servicetekniker hos ASSA ABLOY Entrance Systems

/global/scaled/1000x435x0x330x1000x435/AAES-DK-Billeder_stillingsopslag-Service_technician.jpg

Vi søger løbende serviceteknikere til hele landet.

Vi brænder for at finde den rette løsning til vores kunder
Hos ASSA ABLOY Entrance Systems sætter vi en ære i at kende vores kunders ønsker og behov til porte, døre og slusesystemer - de skal være hurtige, driftssikre, økonomiske og bæredygtige, og så sætter vi en endnu større ære i også at kunne tilbyde de rigtige løsninger.

Skal du være en del af teamet?
Vi har brug for dygtige teknikere i hele landet til at servicere, vedligeholde og opgradere vores kunders udstyr og dermed sikre, at løsningerne fortsat giver vores kunder de optimale løsninger, så dine opgaver vil blandt andet omfatte:

Dine primære arbejdsopgaver;

  • Service og reparationer af docking- og portløsninger hos vores kunder.
  • Tilbud og udarbejdelse af optimale tekniske løsninger
  • Vedligeholdelse af relationer til vores servicekunder
  • Planlægning og styring af egne arbejdsopgaver

Vi forventer, at du kan tilbyde;

  • En el- eller maskinteknisk baggrund
  • Erfaring med service og vedligeholdelse af udstyr
  • God kundeforståelse og omstillingsparathed
  • At du er selvkørende og har gode samarbejdsevner
  • Kendskab til IT, da fejlfinding, planlægning og rapportering af arbejdet foregår med Tablet
  • En præsentabel fremtoning og er mødestabil
  • Gode danskkundskaber og engelsk på forståelsesniveau
  • Kørekort (B)

Vi kan tilbyde;

  • Et spændende job i en stor international koncern med nye udfordringer hver dag
  • Et selvstændigt job med afvekslende arbejdsfunktioner
  • En detaljeret opstartsplan, så vi sikrer, at du får en god oplæring i produkterne
  • Gode kolleger i et inspirerende og uformelt miljø
  • God løn med pensionsordning og sundhedssikring
  • Firmabil på gule plader, med udkørsel fra privat adresse
  • Mobiltelefon og Tablet

Markedets mest innovative løsninger, kræver markedets bedste medarbejdere
Vi udvikler og videreudvikler konstant og er markedsledende i innovative løsninger, og derfor har vi i dag nogle af markedets mest energivenlige porte. Men teknologisk udvikling gør det ikke alene – der skal mennesker til, og det skal være dygtige mennesker. Hos ASSA ABLOY tror vi på, at en fælles indsats og et velfungerende teamwork er kernen til en god arbejdsplads og en sund forretning. Derfor forventer vi, at vores kommende kollega har gode samarbejdsevner.

Har du fået svar på alle dine spørgsmål?
Ønsker du yderligere information, så er du er altid velkommen til at kontakte HR Nicoline Houmann Thuesen på mail nicoline.thuesen@assaabloy.com eller bed om at blive ringet op ved at sende en sms til på tlf. +45 2393 1714. Vi behandler ansøgningerne løbende og vi vil kontakte dig, når vi ser et muligt match i forhold til dine kvalifikationer og de stillinger, som vi søger besat. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling her