Serviceleder

/AAES/DK/Billeder_stillingsopslag/AAES-DK-Billeder_stillingsopslag-Servicedirekt%c3%b8r_s%c3%b8ges.jpg

ASSA ABLOY Entrance Systems er Danmarks førende leverandør af automatiske dørsystemer samt industrielle docking- og portløsninger.

Vi brænder for at finde den rette løsning til vores kunder
Hos Assa Abloy Entrance sætter vi en ære i at kende vores kunders ønsker og behov til porte, døre og slusesystemer - vores produkter skal være innovative, driftssikre og bæredygtige.

Skal du være en del af teamet?
Vi søger en serviceleder, der er bosat i Østdanmark og som har ledelseserfaringer, teknisk indsigt og gode salgsevner. Som serviceleder i ASSA ABLOY Entrance Systems vil du få ansvaret for ca. 20 teknikere. Teknikere, der i hverdagen servicerer vore kunders automatiske døre.

Dine vigtigste opgaver bliver at lede og udvikle teamet af teknikere i hele Danmark. Herudover er det vigtigt, at du sammen med teknikerne sætter fokus at yde en professionel kundeservice i topklassen, samtidig med at du motivere dine teknikere til mersalg og kontraktsalg.

Udgangspunktet for dit arbejdssted vil være vores kontor i Herlev, men da det er vigtigt, at du mødes med teknikerne på deres arbejdspladser rundt om i landet samt vores kunder, må det forventes at du ligger på vejen 3-4 dage om ugen, og resten på kontoret i Herlev. Herudover må du forvente 2-5 overnatninger i Jylland om måneden.

Stillingen referer til Service Manager Thomas Madsen.

Dine primære opgaver bliver:

  • Sikre en professionel kundeservice
  • Ledelse af ca. 20 teknikere – det er vigtigt at du har en tæt kontakt til teknikerne
  • Assistere servicesælgeren i salg af vore servicepakker til nye og eksisterende kunder
  • Overordnet ansvarlig for Health & Safety blandt teknikerne
  • Udvikle specialisttankegang (Produktspecialister)

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med lignende jobs, herigennem også markant ledelseserfaring
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund gerne med kommercielle tilvalg
  • Har en håndværksmæssig og/eller teknisk baggrund
  • Har et stort drive og en meget resultatorienteret personlighed
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og forstår at håndtere forskellige persontyper
  • Er IT-kyndig
  • Kan tale og skrive engelsk, da dette er koncernsprog
  • Har bopæl på Sjælland

Vi kan tilbyde dig:

  • Gode kolleger, som skaber resultater sammen
  • En international virksomhed i udvikling
  • Et godt arbejdsklima, hvor initiativ og medansvarsfølelse er i fokus
  • Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og personalegoder
  • Gode faglige udviklingsmuligheder

Markedets mest innovative løsninger, kræver markedets bedste medarbejdere
Vi udvikler og videreudvikler konstant og er markedsledende i innovative løsninger, og derfor har vi i dag nogle af markedets mest energivenlige dørautomatikker. Men teknologisk udvikling gør det ikke alene – der skal mennesker til, og det skal være dygtige mennesker. Hos ASSA ABLOY Entrance tror vi på, at en fællesindsats og et velfungerende teamwork er kernen til en god arbejdsplads og sund forretning, derfor forventer vi, at vores kommende kollega har gode samarbejdsevner.

Har du fået svar på alle dine spørgsmål?
Ønsker du yderligere information, så er du er altid velkommen til at kontakte Service Manager Thomas Madsen på tlf.  2183 3310.

Ansøgningerne bliver behandlet løbende, men sidste ansøgningsfrist er d. 24. februar 2019

Søg stillingen her