Konsulent til teknisk rådgivning og salg

/global/scaled/1000x436x0x117x1000x435/AAES-DK-Billeder_stillingsopslag-Colleagues meeting.jpg

Vil du være med til at udvikle og vækste salget for Danmarks førende leverandør af industrielle portløsninger og automatiske indgangspartier? Arbejder du selvstændigt – og er du udadvendt og resultatorienteret? Så læs videre her.

ASSA ABLOY Entrance Systems søger en opsøgende og resultatskabende konsulent, som skal varetage salg og rådgivning af hurtigporte til kunderne i Hovedstadsområdet. Du vil i stillingen blive ansvarlig for at opsøge nye som eksisterende kunder med henblik på at rådgive, vejlede og sælge virksomhedens produkter inden for hurtigporte.

Med reference til virksomhedens Business Unit Manager får du en central rolle i at vækste salget på det sjællandske marked, hvor du vil medvirke til at realisere en ambitiøs vækststrategi sammen med dygtige og passionerede kolleger. Du vil i stillingen få det fulde ansvar for at opbygge og udvikle salget, og får dermed stor indflydelse på din egen hverdag.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Salg, rådgivning og service af både nye og eksisterende kunder af både helhedsløsninger og komponenter fra ASSA ABLOY Entrance komplette produkt portefølje indenfor Hurtigporte
  • Lede, udvikle og opbygge langvarige relationer til nye og eksisterende kunder.
  • Afdækning af potentielle kundeemner
  • Udarbejde og forhandling af tilbud og kontrakter
  • Rapportering og indtastning i CRM system

Du har en teknisk uddannelse og du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med opsøgende salg, salg af tekniske løsninger, projektsalg og kunderådgivning. Det er en fordel, hvis du har kendskab til tekniske produkter og byggebranchen. Du taler og skriver dansk og engelsk på forretningsniveau, og du er vant til at arbejde med IT værktøjer. 

Som person er du resultatorienteret, selvstændig og udadvendt, og du arbejder struktureret, vedholdende og med et højt drive, der sikrer, at tingene bliver ført til dørs. Du er proaktiv, initiativrig og målrettet, og du har et naturligt vinderinstinkt. Du har en god økonomisk forståelse og et godt overblik. Du er en stærk forhandler, der er god til at kommunikere og skabe tillidsfulde og langvarige relationer.

Virksomheden tror på at et velfungerende teamwork, er kernen til en god arbejdsplads og sund forretning. Du vil derfor blive en del af et stærkt integreret team, der har fokus på samarbejde, sparring og succes, og som vil give dig den fulde opbakning.

Udgangspunktet for dit arbejdssted vil være kontoret i Herlev med besøg hos kunder i København og på Sjælland – du har derfor bopæl i hovedstadsområdet.

Interesseret?

Søg stillingen eller hør mere ved at kontakte senior rekrutteringskonsulent i Hartmanns ,Anne-Mette Juncker Davidsen på mobil +45 4121 1355 eller anne-mette.davidsen@hartmanns.dk .