Crawford foldeporte

Sidefoldeporte er ideelle, hvor pladsen er begrænset omkring åbningen, hvilket minimerer kravet til den påkrævede overhøjde inde i bygningen. Få bevægelige dele og høj pålidelighed.

Foldeporte til erhverv og industri.

Hos ASSA ABLOY Entrance Systems har vi et udvalg af foldeporte til erhverv og industri. Vi har her fokus på sidefoldeporte, som er ideelle hvor pladsen ellers er begrænset omkring åbningen. Dette minimerer kravet til den påkrævede overhøjde inde i bygningen, og monteres porten på ydersiden af væggen, kan rummets fulde areal udnyttes.

På en foldeport foldes port-panelerne når man åbner porten, hvilket kan frigive vigtig plads i rummet eller lokalet. En af de store fordele er derudover, at porten ikke behøver at blive åbnet mere end der er behov for, når der er brug for passage. Man kan blot skyde et enkelt panel til siden ad gangen. Da vores udvalg af foldeporte er sidefoldeporte, betyder det at disse kan åbnes enten til højre, venstre eller begge sider, hvis døren er todelt.

Der skal altså hverken frigives plads i loftet eller langs siden af bygningen. Portene kan bruges både til industri og erhverv, hvor der er behov for en pålidelig og driftsikker port. På alle vores foldeporte er der desuden mulighed for at udstyre porten med en gangdør som evt. kan benyttes som nødudgang. Derudover indeholder portene meget få bevægelige dele, hvilket betyder at der er mindre slid og derved også mindre behov for vedligeholdelse. De automatiske foldeporte er derudover udstyret med en blød start- og stop funktion.

Denne funktion er med til at forlænge portens levetid samt minimere behovet for service. Alle ASSA ABLOY / Crawford foldeporte er udviklet, så de opfylder alle krav til betjening og sikkerhed i EU-direktiverne samt de standarder, der er udstedt af den europæiske standardiseringskomité, CEN.

Tre typer foldeporte 

Hos ASSA ABLOY Entrance Systems tilbyder vi tre forskellige typer af foldeporte: foldeporte med vinduer, isolerede foldeporte og foldeporte til vaskehaller.

Foldeporte med vinduer

Denne type af foldeport fra Crawford har vinduer i fuld bredde, hvilket gør dem ideelle til f.eks. showrooms, hvor der er behov for dagslys. Designet findes i en bred vifte af løsninger der kan tilpasses bygningens udseende samt diverse krav og behov. Døren fås både som automatisk foldeport og med manuel betjening. Læs mere om foldeporte med vinduer.

Isolerede foldeporte

I visse virksomheder og industrier er der behov for en ekstra stabil port der også er energieffektiv. Her er isolerede foldeporte en perfekt løsning, disse er specielt udviklet til mere krævende miljøer i industrien. Denne type findes også i forskellige modeller, så den kan justeres og tilpasses den eksisterende bygnings udseende. Læs her mere om isolederede foldeporte.

I en vaskehal er der et meget fugtigt miljø, porte der bruges hertil skal derfor også kunne tåle denne type miljø. Derfor har  Crawford udviklet en foldeport specielt til vaskehaller. Her er der taget højde for alle de vigtige detaljer om pladsbesparelse, funktionalitet og modstandsdygtighed. Der findes flere valgmuligheder, så porten kan tilpasses en allerede eksisterende vaskehal. Læs mere om foldeporte til vaskehaller.

Er du interesseret i at vide mere om vores udvalg af foldeporte eller er du i tvivl om, hvilken løsning der vil være ideel for din virksomhed, så er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.